G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1910 KOBKNHAVN BIANCO LUNOS BOGTKYKKKRI Indledning. De i det følgende behandlede 4 Insektordener har fra gammel Tid sammen med Vaarfluerne (Tri- choptera) og Florvingerne (Neuroptera Planipennia) været samlede i een Orden, Neuroptera, som deltes i to Underordener: Pseudoneuroptererne, med ufuldstændig Forvandling, hvortil de i dette Hefte omhandlede Ordener henførtes, og de ægte Neuropterer, med fuldstændig Forvandling, om- fattende Vaarfluerne og Florvingerne. Nu betragtes de hver for sig som selvstændige Ordener; men da der ofte er ret stor ydre Lighed mellem Arter tilhørende forskellige af de nævnte Ordener, hid- sættes her en Oversigt over Ordenerne. 1. Følehornene korte, børsteformede, meget smaa og uanselige 2. Følehornene oftest anselige, traad-, perlesnor- eller kølleformede 3. 2. For- og Bagvingerne omtrent lige lange og brede; ingen Haletraade (Cerci). Odonåta (Guldsmede). Bagvingerne ikke halv saa lange som Forvingerne, ofte helt manglende; 2 eller 3 lange Hale- traade Ephemerida (Døgnfluer). 3. Fødderne 2- eller 3-leddede 4. Fødderne 4- eller 5-leddede 5. Esben Petersen: Pseudoneuropterer. 1 40553 4. Bagvingerne mindre end Forvingerne; 3 Biøjne; Følehornene traadformede. Undertiden er Vin- gerne rudimentære eller manglende; i saa Til- fælde mangler Biøjnene Copeognåtha. Bagvingerne lige saa store som eller bredere end Forvingerne; Følehornene perlesnor- eller traadformede; 3 Biøjne; enkelte Slægter med 2 Haletraade. Undertiden er Vingerne rudi- mentære eller manglende, men Biøjnene er alligevel til Stede Plecoptera (Slørvinger). 5. Munddelene frie og med veludviklede Kind- bakker. For- og Bagvingerne ens, plane og i Hvilestillingen dækkende hinanden. Bagvin- gerne aldrig foldede, sjælden rudimentære. Neuroptera (Florvinger). Munddelene sammenvoksede, og Kindbakkerne rudimentære. Vingerne noget uens. De forreste oftest pergamentagtige, de bageste hindeagtige samt mer eller mindre sammenfoldede paa langs under Hvilestillingen, meget sjælden rudimentære Trichoptera (Vaarfluer). Odonåta (Guldsmede). Guldsmedene er Insekter med ufuldstændig For- vandling. Munden er en kraftig Bidemund. Føle- hornene fine, korte, børsteformede og bestaar af 5 — 7 Led. Forbrystet lille og frit bevægeligt. Fød- derne 3-leddede. De 4 Vinger er omtrent lige store, kraftige, hindeagtige og udstyrede med et stærkt og tæt Net af langs- og tværgaaende Ribber. I Hvilestillingen holdes Vingerne fladt udbredte eller mer eller mindre opretstaaende, og de foldes aldrig sammen eller lægges hen over Bagkroppen. Larverne lever i Vandet. Guldsmedenes Krop er særdeles tydelig 3-delt. Paa Hovedet findes de meget store og sammen- a satte Øjne, der enten kan være fuldstændig ad- skilte eller røre hinanden i eet Punkt eller ogsaa støde sammen i en kortere eller længere Linie, Øjesømmen. I de to sidste Tilfælde dannes der en trekantet Figur af Øjnenes bageste Rande samt Baghovedets Kant. Endvidere findes paa Hovedet 3 Biøjne (Oceller), siddende paa Panden foran og imellem de sammensatte; de er enten stillede i Trekant eller i en omtrent lige Linie. Munden er en kraftig Bidemund, bestaaende af en bred, lidt indbugtet Overlæbe, et Par meget kraftige Kindbakker, udstyrede med stærke Tænder, et Par Kæber med mindre Tænder og med 2-leddede Kæbepalper, samt en særdeles stor Underlæbe, bestaaende af 3 Lapper, hvis indbyrdes Størrelse er forskellig hos de forskellige Familier (Fig. 1). benafaLibeiiuia Brystets forreste Led, Forbrystet rAthTaiunte'a (Prothorax), er kun svagt udviklet, og c Agrion pul- ,. ., , _ chellum. men bevægeligt og ikke fast sam- menvokset med de to bageste, Mellem- og Bag- bryst (Meso- og Metathorax), der tilsammen udgør et kraftigt Hele, som i Almindelighed gaar under Navnet Brystet (Thorax), og som bærer de store og stærke Vinger. Bagkroppen bestaar af 10 Led, Segmenter*). I Spidsen af 10. Segment findes hos Fig. I. Underlæ- •) For at forhindre, at den lange og skøre Bagkrop knækker af hos tør- rede Eksemplarer, kan det anbefales at stikke et tørt Straa eller hos de mindre Arter en Svinebørste gennem Bagkrop og Forkrop, inden Insektet sættes til Tørring. De ydre Kønsorganer og Analvedhængene maa ikke beskadiges. 1* ..mt (^ 3 eller 4 (2 øvre og 1 eller 2 nedre) Analved- hæng (Appendices anales) i Form af længere eller kortere uleddede, hornagtige For- længelser. Hunnen savner de nedre Vedhæng, men har de øvre. Hannens Sædgange aabner sig under 9. Segment; men Parrings- organerne findes under 2. Seg- ment, og disse fyldes med Sæden ved, at Hannen bøjer Bagkrops- spidsen op under Bugen. Hun- nens Kønsorgan findes under 9. Segment, og Aabningen dækkes mer eller mindre af 8. Segments forlængede Bugplade, Skede- klappen. Vingerne er hos nogle af Guldsmedene, Calopterygiderne og Agrioniderne, fæstede til Bry- stet i hele deres Bredde; men Fig. 2. Skematisk Teg. j^^g Libelluliderne og Aeschni- nmg af en Aeschna- ° Art. d" set ovenfra og derne findes der en mod Bry- iTopSifaf^oveT stet vendt fri Kant, der bærer fra og fra Siden (B og en fin, ikke ribbet Hinde, Mem- D), Prothorax (pO> Me- . ^ o i n- r j so- og Metathorax (m, branen, meget forskellig fra den mO, øvre og nedre egentlige Vinge. Den forreste Analvedhæng (da, na), . -.^ - ^r- i. Bagkropssegmenterne Længderibbe 1 Vmgen benævnes (1-10). (Efter Lucas). Costalribben (Costa) og den næste Subcostalribben (Subcosta); denne sidste naar dog ikke længere end til omtrent midt paa Vingen, hvor den ender ved en Tværribbe, Nodalribben (Nodulus), der fortsætter sig ind paa Vingen; her benævnes den Subnodalribben (Subnodulus) og den subnodale Skraaribbe. Radialribben og Medianribben udgaar med fælles Stamme fra Vingeroden. Ved Arculus, en Tværribbe, der fører over til Cubitalribben, deler Stammen sig, og Medianribben med dens Grene løber ud i Vingespidsen. Radius udsender ved Nodulus en Biribbe, som langs Subnodal- Atc C 5c ?? ^SnøJi^'P' ?' "^A -tX Fig. 3. Højre Forvinge af Aeschna juncea. C Costalribben, Se Subcostalribben, R Radialribben, N Nodalribben, Sn Sub- nodalribben, O den subnodale Skraaribbe, Rs Subradialrib- ben, Mj, M^y M^ og M^ Medianribbens 4 Grene, B Broen fra Medianribben til Subradialribbens Begyndelse, Arc Ar- culus, Cuy Cu^^ Cug Cubitalribben med dens to Grene, A Analribben, Rsp den radiale Supplementribbe, Msp den me- diane Supplementribbe, v Vingemærket, m Medianfeltet, cu Cubitalfeltet, mb Membranen, t Triangelen, d Discoidal- feltet, st Supratriangelen. ribben og den subnodale Skraaribbe løber over Ml og Mg og, under Navnet Subradialribben, fort- sætter til Vingespidsen. Lidt bag ved sidstnævnte Ribbe løber den radiale Supplementribbe. Fra det Sted, hvor den radiale Supplementribbe forlader Subradialribben, strækker sig en Ribbe, „Broen", tilbage til de to forreste Mediangrenes fælles Skaft. Lidt uden for Arculus bøjer Cubital- 6 ribben skraat nedad og danner den indre Side af Trianglen, hvis øverste Side dannes af en Binde- ribbe mellem Cubitalribben og Medianribbens fjerde Gren; den tredie og ydre Side dannes af en Skraa- ribbe fra M^ til Cu^. Den bageste Længderibbe kaldes Analribben. Rummene eller Felterne mellem Ribberne bærer til Dels Navn efter de Ribber, der ligger ovenfor dem. Her skal nævnes Costalfeltet mellem Costa og Subcosta og Subcostalfeltet mellem Subcosta og Radius. Tværribberne i disse to Felter indtil Nodalribben benævnes Antenodaltværribberne. Ud imod Vingespidsen findes i Costalfeltet en af- lang, farvet Plet, Vingemærket (Pterostigma). Mellem Medianen og Cubitalribben findes Medianfeltet, der udad begrænses af Arculus. Bagved dette Felt findes Cubitalfeltet med Cubitaltværribberne. Oven- over Trianglen ligger et aflangt trekantet Felt, der gaar ind til Arculus; dette Felt benævnes Supra- trianglen. Udenfor Trianglen og imellem M^ og Cttj ligger Discoidalfeltet, der gennemløbes af den mediane Supplementribbe. Tværribberne mellem „Broen" og M^ og Mg's Skaft kaldes de supple- mentære Brotværribber. Hos de fleste Guldsmede foregaar Parringen i Luften, idet Hannen med sine øvre Analvedhæng griber Hunnen bag Forbrystets Lapper og støtter det eller de nedre Anal- vedhæng til sammes Forkant (f. Eks. Lestes) eller til Ho- vedets Bagkant (f. Eks. Aeschna). Muligt fatter hos nogle Arter de øvre Analvedhæng Hovedets Bagkant og de nedre understøttes saa mod Hovedets Overside. Hunnen bøjer da sin Bagkropsspids op under Hannens 2. Segment, hvor hans Parringsorganer holder hendes Bagkrop fast saa længe, til Sæden er overført. Æglægningen begynder umiddelbart efter Parringen, og hos nogle Guldsmede vedbliver Hannen at fastholde Hunnen, saa længe Æg- lægningen foregaar, medens Hannen hos andre straks efter Parringen slipper Hunnen. Guldsmedenes Æg er ret smaa. Hos Zygoptererne og Aeschninerne, der har Æglægningsskede, er Æggene langstrakte af Form, og de lægges enkeltvis i levende eller døde Plantedele i eller over Vandet. Hos alle de øvrige er Æggene kugleformede, og de bliver frit aflagt i Vandet. Hos Cordulinerne bliver de lagt i lange Snore, f. Eks. hos Epitheca bimaculata. Guldsmedene er Solskinsdyr. Naar det er varmt Vejr med klart og stærkt Solskin, træffer man de større Arter af disse smukke Insekter i livlig Virksomhed, dels med at jage efter Bytte og dels i Færd med Æglægningen. De fleste af Zygoptererne fører et mere stille og roligt Liv umiddelbart ved Vand mellem Siv, Rør og andre Vand- planter. Guldsmedene er glubende Rovdyr. De større Arter griber i Flugten Insekter i alle Størrelser lige fra Kaalsommerfugle og ned til Fluer og Myg. Guldsmedenes Larver. Larverne er ved deres Kropbygning udelukkende hen- viste til at leve i Vandet, hvor de gerne bevæger sig rolig langs Bunden af stillestaaende Vand, og hvor deres Farve hjælper til at skjule dem, saa de let undgaar deres Fjender og med Nemhed overlister deres Bytte. Nogle Larver opholder sig mellem Vandplanternes tætte Løv, andre søger Skjul i Dyndet og i Skrænterne af Damme, Grøfter og Grave, særlig om Vinteren, naar Vandets Dyreliv taber i Fylde og Rigdom og paa Grund af Kulden sættes ned paa et vist Minimum. Hvor lang Tid der hengaar fra Larvens Udklækning af Ægget, indtil den forlader Vandet som fuldtudviklet Insekt, er langtfra kendt. Som Regel gælder vistnok, at der hengaar to Aar, og hos flere Arter tre Aar. 8 Fig. 4. Hoved af Larven af Leucorrhinia dubia. Larvens Legeme falder i tre Afsnit: Hoved, Bryst (Thorax) og Bagkrop. Paa det brede, men korte Hoved findes et Par store Øjne og of- test 3 Biøjne, et Par Følehorn, som har fra 4 til 7 Led, og en Mund, der i højeste Grad er egnet til at gribe dyrisk Føde. Oven- og fortil dækkes Munden af en Overlæbe (Labrum), under denne sidder et Par Kindbakker (Man- dibler), hvis yderste, tyggende Del er udstyret med en Række stærke Tænder. Paa lignende Maade er Kæberne (Max- illerne) byggede; men disse har paa deres Yderside end- videre et Par 1-leddede Følere. Forneden findes Under- læben (Labium), hvis første Stykke (Submentum) er fæstet til Hovedet under Mundaabningen ved et Led og strækker sig tilbage under Ho- vedet og et Stykke ind under For- brystet, hvor Mentum er fæstet til den ved et Led. Mentum strækker sig frem under Hovedet, hvor den er mer eller mindre udvidet og ender med to bevægelige Sideflige (Lateral flige). Disse Flige er ud- formede paa forskellig Vis hos de fire Familier, men er stedse ind- rettede til at gribe og fastholde et Bytte. Hos Libelluliderne danner Mentum og de trekantede Lateral- flige en Skaal (Masken), der, naar Larven ikke benytter sin Under- læbe, dækker Hovedets Underside og en Del af Forsiden. Langs Lateral- fligenes øverste Rand (Dorsalranden) strækker sig en Række stærke Børster, Lateralbørsterne. Paa den midterste (yderste) Fig. 5. Underlæben af Cordulia aenea. Sm Submentum, M Men- tum, Lf Lateralflige. Paa hver Lateralflig fin- des 8 Lateralbørster og paa Mentum 2 X 13 Mentalbørster. 9 Rand (Medianranden) af Fligene findes øverst i Hjørnet en kraftig, bevægelig, tornlignende Børste, og nedad fra denne en Række mer eller mindre skarpe Tænder (Me- diantænder), der oftest bærer korte, stive Børster. Lateral- fligenes underste Rand (Ventralranden) er hel og mangler større Børster. Paa Mentum strækker sig paa hver Side af Midtlinien en Række Børster (Mentalbørsterne), der er stillede i en mer eller mindre bugtet Linie. Hos Aesch- niderne er Mentums Bredde forholdsvis mindre, og Masken mangler Udhulingen; Slægten Cordulegaster danner dog en Fig. 6. Masken af Larven til a Aeschna grandis, b Calop- teryx virgo, c Enallagma cyathigerum (c efter Rousseau). Undtagelse. Hos Agrioniderne er Underlæbens Bygning en lignende som hos Aeschniderne, hvorimod Mentum er dybt kløftet hos Calopterygiderne. Brystet bestaar af 3 Led, af hvilke det første er frit og bevægeligt og bærer 1. Benpar. De to sidste Led er sammenvoksne og ikke bevægelige i Forhold til hinanden. De bærer henholdsvis 2. og 3. Benpar, og paa deres Rygside findes Vingeskederne, der mangler hos den lige udklækkede Larve, men som efterhaanden kommer frem og tiltager i Størrelse ved hvert Hudskifte. Som hos Græshopperne dækker Bag- vingernes Skeder til Dels Forvingernes. Bagkroppen be- staar af 10 Led, Segmenter, og er forholdsvis bred og fladtrykt, navnlig hos de Larver, der opholder sig i Dynd. Hos mange Arter findes der paa Bagkropsleddene, dels hen ad Ryggens Midte og dels langs Siderne, Tænder eller Torne, Dorsaltornene og Lateraltornene. I Spidsen 10 af Bagkroppen findes 3 uleddede, tomlignende Analved- hæng samt to korte, uleddede Haletraade. Imellem disse Vedhæng aabner Endetar- men sig, i hvis bageste Parti der findes en Mængde Gælleblade. Tarmen har Evne til at udvide og sam- mentrække sig, og derved fyldes den skiftevis med og tømmes for Vandet; Aande- drættet foregaar altsaa i En- detarmen. Angribes Larven, eller den vil undgaa en Fare, kan den udstøde Vandet med en saadan Kraft, at dens Legeme drives frem gennem Vandet. Det er kunLibellulideme og Aeschniderne, der aander paa denne Maade ved Tarm- gæller og har de nævnte Bagkropsvedhæng. Agrio- niderne har i Stedet for de 5 Vedhæng tre kantstillede Gælleblade, ved Hjælp af hvilke de besørger Aandedrættet samtidig med, at de kan benytte dem som Svømmeredskaber. Det mellemste Blad er ofte forskelligt fra de to ydre. Set under en selv ringe Forstørrelse viser de sig udstyret med et meget tæt Net af Luftrør (Trachéer). At deres Aandedræt dog ikke alene sker ved Hjælp af Gællebladene, kan man se af, at de kan leve, efter af de har tabt dem, hvilket let kan ske. Muligvis aandes der tillige gennem Huden. Calopterygidernes Larver har Gælleblade som Agrioniderne, men tillige ru- dimentære Tarmgæller. Lemmerne er af almindelig Form. Guldsmedlarverne lever af forskellige Smaadyr, Mygge- larver, Orme o. s. v. De lister sig forsigtig frem eller sidder stille og venter paa, at Byttet skal komme nær nok Pig. 7. Larven af Aeschna gran- dis 9- oa øvre Analvedhæng, na nedre Analvedhæng, h Hale- traade (Cerci). 11 til, at de kan naa det; saa strækker de lynsnart Under- læben ud og griber det og trækker det ind til Munden. Naar det sidste Hudskifte skal finde Sted, kravler de helt op over Vandet, sætter sig godt fast paa en Plante- stængel, en Lerknold eller en Sten, og efter en kort Tids Forløb, naar Larven er nogenlunde tør, revner Huden over Hovedet og langs ad Brystets Rygside. Hoved, Bryst, Ben og Vinger trækkes ud, og naar Benene er blevne hærdede saa meget, at de kan holde fast ved Larvehuden, kommer Bagkroppen til sidst frem. Mens Dyret hænger ved den tomme Hud, fuldføres Forvandlingen, Vingerne faar fuld Størrelse og Stivhed, og Flugten kan nu begynde; men først i Løbet af et Par Dage er Guldsmeden fuldt udhærdet. Da ikke saa nær alle Guldsmedearternes Larver er kendte, og da flere af de Larvebeskrivelser, som findes, ikke er til at stole paa, er her kun medtaget de Larver, hvis Henføring til Art er bevist ved Klækning eller paa anden Maade, og det er stedse det sidste Stadium (Nymfe- stadiet), der er beskrevet. Oversigt over Larverne. Underordener og Familier. 1. Analaabningen omgiven af 5 tornformede Ved- hæng. Gæller i den udvidede Endetarm. Bag- kroppen med flad Underside og hvælvet Over- side. L Anisoptera (Egentlige Guldsmede). 2. Pig. 8. Masken af Larven til a Libellula quadrimaculata, b Aeschna viridis, c Gomphus vulgatissimus. 12 2. Bagkropsspidsen med 3 bladformede eller tre- kantede Gælleblade. Bagkroppen omtrent cy- linderformet. II. Zy go p ter a (Vandnymfer). . 3. Masken hjelmdannet; mentale og laterale Bør- ster til Stede. Bagbe- nene længere end Bag- kroppen .. 1. Libellulidae. Masken flad; ingen men- tale eller laterale Bør- ster til Stede. Bagbe- nene ikke saalange som Bagkroppen. (Cordule- gaster har en hjelm- dannet Maske med Bør- ster) 2. Aeschnidae. 3. De to yderste Gæller tre- kantede og spidse; den mellemste Gælle blad- formet, kantstillet. Men- tum med dybt, rhombisk Indsnit. 3. Calopterygidae. Alle tre Gæller bladformede. Mentum ikke kløftet 4. A g r i o n i d a e. Fig. 9. Masken hos Larven til Erythromma najas. I. Anisoptera. 1. Libellulidae. Masken hjelmdannet. Mentums Forrand trekantet til- spidset; Lateralfligene trekantede. Følehornene 7-leddede og tynde. Oversigt over Underfamilier og Slægter. 1. Lateralfligenes mediane Rand delt i meget flade Tænder. Indsnittene mellem Tænderne ikke dybe, og deres Bredde er ikke halv saa stor som Tændernes Bredde. Libellulinae.... Lateralfligenes mediane Rand delt i 8—10 om- trent lige store Tænder. Hver Tand bærer en Gruppe af korte, kraftige Børster. Indsnit- tenes Dybde i den øverste Trediedel mere end det halve af Tændernes Bredde. Cordulinae 2. Følehornene sidder betydelig foran en Forbin- delseslinie mellem Øjnenes forreste Kant. Øjnene smaa, knopformede. Hovedet bag Øj- 4. 13 nene paa en kort Strækning med omtrent parallele Sider. Hele Legemet oventil tæt- og langhaaret. Benene korte og svære. Lar- verne lever ved Bunden af Vandet (Fig. 10).. Følehornene sidder kun lidt foran en Forbindelses- linie mellem Øjnenes for- reste Kant. Øjnene staar langt ud til Siden og er temmelig store. Hovedet bag Øjnene med stærk indadskraanende Sider. Kroppen nøgen eller kun beklædt med meget korte Børster. Benene lange og tynde. Larverne lever frit mellem Vandplanter (Fig. 4).. 3. Leucorrhinia og 4. Sy m petrum. 3. 8. Segment med Dorsaltorn ; Tornene paa 6. og 7. Segment lige store. Tænderne paa Labial- fligenes mediane Rand tydelige..... 1. Libellula. 8. Segment uden Dorsaltorn; 7. Segment med svag Antydning af en Torn. Tænderne paa Labialfligenes mediane Rand kun antydede . . 2. Orthetrum. 4. 9. Segments Baghjørner ender i meget lange, krumme Lateraltorne (Fig. 17)....*... 7. Epitheca. 9. Segments Baghjørner ender i korte, svagt krummede Lateraltorne (Fig. 15, 16).. 5. Cordulia og 6. Somatochlora. Fig. 10. Hovedet af Larven til Libellula quadrimaculata. 1. Libellula quadrimaculata Linn. (Fig. 10, 11). Smaa Lateraltorne paa 9. Segment, temmelig kraftige paa 8. Analvedhængene længere end 9. -I- 10. Segment. Kraftige og tydelige Dorsaltorne paa 5. — 8. Segment. 7—8 Lateralbørster; 2 X 14 — 15 Mentalbørster og 10 Mediantænder. Mørk graa- brun og kun lidt tegnet; haaret. L. 23 mm ; største Bredde 7,5 mm. 2. Libellula depressa lS^.XZ:"^^ Linn. Ingen La.era.torne paa maculata. 9. Segment og kun Antydninger 14 af saadanne paa 8. Analvedhængene kortere end 9. + 10. Segment. Mediantænderne med dybe Indsnit i den øverste Halvdel. 10 — 11 Lateralbørster; 2xca. 16 rækkestillede Mentalbørster. Lys graabrun, ret broget tegnet. Smalle mørke Bølgelinier over Biøjnene. Laarene med to tem- melig godt begrænsede graa Ringe. L. 21 mm ; Br. 8 mm. 3. Orthetrum cancellatum Linn. Smaa Lateral- torne paa 8. og 9. Segment. Temmelig kraftige og spidse Dorsaltorne paa 4., 5. og 6. Segment, 7. — 9. Segment uden Torne. Analvedhængene længere end 9. -!- 10. Segment. 6 — 7 Lateralbørster. 13—19 Mentalbørster. Lysgullig indtil graaagtig, stærkt mørkt tegnet. Langs Ryggen 2 Ræk- ker trekantede Pletter, der ligger nærmere Ryglinien end Siden. L. 23 mm; Br. 7 mm. 4. Leucorrhinia pectoralis Charp. Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. Tornene paa 9. Segment meget kraf- tige og strækker sig længere tilbage end Analvedhængene. Paa 4. — 7. Segment smaa, spidse Baghjørner. Kraftige Dorsaltorne paa 4. — 7. Segment; paa 8. Segment en fin, lille Spids. 11—12 Lateralbørster. 2x15 Mentalbørster. Lysegrønne eller gulgrønne med rødbrune Tegninger. Paa Bugsiden 3 Rækker mer eller mindre tydelige Pletter. L. 18 mm; Br. 6,5 mm. Fig. 12. Bagkropsspids af Larven til a Sympetrum sang- uineum, b Leucorrhinia dubia. 5. Leucorrhinia dubia V. d. Lind. (Fig. 4, 12 fc). La- teraltome paa 8. og 9. Segment; svage Dorsaltorne paa 4. og 15 5. Mentum naar omtrent til midt mellem Forhofterne. Medianfligens frie Sider rette og danner næsten en ret Vinkel med hinanden. 9 Mediantænder; 11 Lateralbørster; 2 X 13—14 Mentalbørster. Bagvingernes Skedespidser naar til 6. Segments Forrand. Langs Rygsiden af Bagkroppen en gul Midtlinie, og midt paa 8. og 9. Segment paa hver Side en gullig Plet. Paa hver Side af Undersiden strækker sig et bredt mørkt Baand, dannet af 3 aflange Pletter paa hvert Led; langs Midten gaar et mindre mørkt Baand, dannet af 3 i Trekant stillede Pletter, af hvilke Sidepletterne er de tydeligste. L. 22 mm; Br. 6,5 mm. 6. Leucorrhinia rubicunda Linn. (Fig. 13t). Men- tum naar Forkanterne af Mellemhofterne. Tydelige Dorsal- torne paa 3. og 4. Segment, Spor af Torne paa 5. og 6. Ret kraftige Late- raltorne paa 8. og 9. Segment. 9 å 10 svage Mediantæn- der; 11 Lateralbør- ster; 2 X 14—15 Mentalbørster. Un- dersiden med 3 mørke og brede Længdebaand. I Sidebaandene findes en lille, lys Plet paa hvert Segment, og i Midtbaandet findes 2 sorte Smaa- pletter paa de fleste af Segmenterne. Mørke Skygninger langs Segmentrandene forbinder Midtbaandet med Side- baandene og disse sidste med Bagkroppens Rande. L. 22 mm; Br. 7,5 mm. 7. Leucorrhinia caudalis Charp. (Fig. 14). Lateral- torne fra 5. Segment; de er tiltagende i Størrelse bagtil, saa at 9. Segments er særdeles lange. Dorsaltorne fra 3. Segment; meget kraftige paa 6., 7., 8. og 9. Segment. 11 — 12 Lateralbørster og 2x13—14 Mentalbørster. Bag- kroppen meget bred over Midten, for- og bagtil stærkt Fig. 13. Masken af Larven til a Sympetrum sanguineum, b Leucorrhinia rubicunda. 16 afrundet. Brystet forholdsvis smalt. Øjnene stærkt ud- staaende. Bagkroppen fint bruntprikket og med flere lyse Pletter, af hvilke en Række langs Sideranden er store og stærkt iøjnefaldende. Benene med brune Ringe. L. 20 mm; Br. 8 mm. 8. Sympetrum sang- uineum Miill. (Fig. 12a, 13 a). Mentum strækker sig til Mellemhofternes Forrand. 10 Lateralbør- ster. 2 X 14 Mentalbør- ster. Mediantænder svagt antydede. Lateralfligene med smaa, runde, mørke Pletter. Kraftige Dorsal- Fig. 14. Larven til Leucorrhinia torne paa 3. — 8. Segment, caudalis. (Efter Rousseau). Lateraltorne paa 8. og 9. Segment; sidstnævnte Segments Torne meget lange og kraftige. L. 17 mm; Br. 6 mm. 9. Somatochlora flavomaculata v. d. Lind. (Fig. 15). 7 Lateralbørster. 2 x 12— 13 Mentalbørster. Labial- fligenes mediane Rand med 5—6 Tænder. Dorsaltorne paa 5. — 9. Segment. Kun Lateraltorne paa 9. Segment; disse er meget lange og kraftige. 10. Somatochlora metal- li ca V. d. Lind. (Fig. 16 a). Men- tum naar næppe til Midten af c- .^ d i -a c ^^ Fig.15. Bagkropsspidsen af Mellemhofterne. Medianfligens Larven til Somatochlora fla- Sider danner en stump Vinkel, vomacuiata (tegnet efter en 6-7 Lateralbørster; 2x11-12 Nymfehud). Mentalbørster; 8 kraftige Mediantænder. Lateraltornene paa 8. og 9. Segment ret smaa. Smaa Dorsaltorne paa 3.-6., store paa 7.-9. Segment. Paa hver Bagkropsside 17 to Rækker sorte Pletter; den inderste Rækkes Pletter de største. L. 26 mm; Br. 7,5 mm. Fig. 16. Bagkropsspidsen af Larven til a Somatochlora metallica, b Cordulia aenea. 11. Cordulia aenea Linn. (Fig.5, 16&). Mentum naar Mellemhofternes Bagrand. Medianfligens Sider danner en stump Vinkel. 8 kraftige Mediantænder; 8 Lateralbørster; 2 X 12—13 Mentalbørster. Dorsaltorne paa 4. — 9. Segment, smaa paa 8. og 9. Broget og livlig tegnet paa lys gul- brunt og graasort. Benene stærkt haarede og lyse med graa, brede og noget varierende Ringe. L. 22 mm; Br. 8 mm. 12. Epitheca bimaculata Charp. (Fig. 17). Mentum naar Pro- thorax's Bagrand. 7 dybe Median- tænder; 7 Lateralbørster; 2 X 10 Mentalbørster. Kraftige Dorsaltorne paa 2.-9. Segment, særlig paa 5. — 8. Kraftige Lateraltorne paa 8. og 9. Segment. Største Bredde over 8. Segment. L. 32 mm; Br. 15 mm. Fig. 17. Bagkropsspid- sen af Larven til Epi- theca bimaculata. 2. Aeschnidae. Mentum flad. Lateralfligene krogformede, den torn- lignende, bevægelige Børste meget kraftig udviklet og rækker langt ud over Lateralfligen. Ingen Børsterækker. Følehornene 4- eller 7-leddede. Cordulegaster-Slægtens Esben Petersen: Pseudoneuropterer. 2 18 Larver har hjelmdannet Maske med stærke, uregelmæssige Tænder langs Lateralfligenes mediane Rand. Oversigt over Underfamilier og Slægter. 1. Følehornene 4-leddede. Fødderne paa For- og Mellembenene 2-leddede. Gomphinae 1. Gomphus. Følehornene 7-leddede. Fødderne paa alle Ben 3-leddede 2. 2. Masken hjelmdannet med kraftige Mediantænder. Stærkt haarede Larver. Cordulegasterinae 2. Cordulegaster. Masken flad. Larverne ikke behaarede. Aesch- n i n a e 3. 3. Hovedet smalt. Analvedhæng korte. . 3. Brachytron. Hovedet bredt. Analvedhæng lange ... 4. Aeschna. 1. Gomphus vulgatissimus Linn. (Fig. 8c,jl8, 19). Paa 9. Segment en svag Dorsaltorn. Lateraltorne paa 6. — 9. Segment. Følehornene 4-leddede; 3. Led længere end 1. og 2. tilsammen; 4. Led meget lille, kun synligt som en lille Knop jjpaa 3. Paa Bagkroppens Overside fin- Fig. 18. Larven til Gomphus vulgatissimus. Fig. 19. Hovedet af Lar- ven til Gomphus vulga- tissimus. des to brune Baand, bestaaende af 4 Pletter paa hvert Segment; paa 9. findes dog kun en Plet. Undertiden kan der findes en Del brune Pletter langs hele Ryggen, saa 19 Oversiden bliver fuldstændig brunplettet. Hele Legemet meget fladtrykt. Kraftige Graveben. Stærk Behaaring. Lever nedgravet i Dynd. L. 31 mm; Br. 9 mm. 2. Cordulegaster annulatus Latr. (Fig. 20a). Hovedet meget bredt med stærkt fremstaaende Øjne. Bi- øjne antydede. Seg- mentrandene stærkt behaarede. 8. og 9. Segment med Lateral- torne. Øvre og nedre Analvedhæng lange og spidse, saa lange som de tre bageste Seg- menter tilsammen; Haletraade meget kor- te. Mentum naar Mel- lemhofternes Bagrand • 5 Lateraltorne; 2x8 Mentalbørster. Larven er mørkebrun, meget Slam i smaa Vandløb. Fig. 20. Masken af Larven til a Cor- dulegaster annulatus, b Brachytron haf- niense. {b efter Rousseau). stærkt haaret, og lever i Dynd og L. 37—42 mm; Br. 9—10 mm. 3. Brachytron h^fniense Miill. {¥ig. 20 b, 21, 22). Hovedet smalt. Øjnene smalle og fremstaaende. Mentums Lateralflige med fine Tænder og krog- formet Spids. Lateraltorne paa 5. — 9. Segment. Analvedhængene korte, kun lidt længere end 10. Segment. Hale- traadene næsten saa lange som Anal- vedhængene. Enkelte mørke Pletter paa hvert Segment og en svag mørk Skygge langs Ryggen. L. 37—40 mm ; Br. 7 mm. 4. A e s c h n a. Larverne af denne Slægt ligner hverandre til Forveks- ling, og der er endnu ikke fundet absolut gode Skelne- mærker mellem Arterne. Et som det synes ret paalideligt 2* Fig. 21. Bagkropsspids af Larven til Brachy- tron hafniense d'. 20 Fig. 22. Sideforlængelserne" af Forbrystet hos Larverne til:', / Brachytron hafniense, 2 Aeschna squamata, 3 Ae. juncea, 4 Ae. cyanea, 5 Ae. grandis, 6 Ae. isoscelis, 7 Ae. viridis. Fig. 23. Undersiden af 9. Segment af Larven til Aesch- na grandis. Kendemærke har man dog i den ulige Form af Sidefor- længelserne af Forbrystet hos de forskellige Arter. Disse Forlængelser ses lige oven over Forhofterne. Hos fuldvoksne Aesch- na-Larver er Kønnene lette at skelne fra hver- andre ved Hjælp af et Par Klapper paa Un- dersiden af 9. Segment (Fig. 23) samt ved, at Hannen foruden de al- mindelige Analvedhæng har en trekantet og tilspidset Plade, der ligger ovenpaa Vedhængene (Fig. 24). Fig. 24. Analvedhængene af Larven til Aeschna grandis. ha Haletraade, øa, na ;øvre og nedre Analvedhæng. II. Zygoptera. 1. Calopterygidae. Slanke og meget langbenede Larver, som fører et roligt Liv imellem Planter i svagt strømmende Vand. Antyd- ninger af Kønsorganer paa Undersiden af 9. Segment. 21 Følehornenes 1. Led meget længere og tyk- kere end de øvrige Led. 1. Calopteryx splendens Harr. (Fig. 25,26&). Mentum naar Mellemhofternes Bag- rand. 3 lange, børste- formede Mediantænder, foruden den lange, be- vægelige Hjørnebørste. Mentum dybt kløvet. Bag hvert Øje findes en opretstaaende, tilspidset Knude. Vingeskederne naar Bagranden af 3. Segment. Farven er brun, undertiden lysere. Langs Ryggen strækker sig en fin, mørk Streg med en mørk Plet paa hver Side. Hos yngre Larver synes denne Plet at mangle, og i Stedet for findes en mørk Plet paa hver Side ved Segmentranden. Ben og Gælle- blade mørkbaan- dede. Længde fra Isse til Yderspid- sen af Gællebla- dene ca. 37 mm. 2. Calopteryx virgo Linn. (Fig. 6^26a). Mellem- ste Gælleblad næ- sten saa langt som og ikke bredere end de yderste. Fig. 25. Larven af Calopteryx splen- dens. lis^^^^^i^^^iL:^^ Fig. 26. Mellemste og yderste Gælleblad af Larven til a Calopteryx virgo, b C. splen- dens. (Efter Rousseau). 22 Biøjnene — særlig det forreste — hævet ret betydelig op over Issen. Larven ligner iøvrigt foranstaaende. 4. Agrionidae. Mentums Forrand ikke kløftet, men mer eller mindre fremspringende. Børster paa Lateralfligene og paa Mentum. Alle tre Gæller ens og bladformede, gennemvævede af Trachéer. Bagbenene ikke saa lange som Bagkroppen. Alle Følehornsleddene af omtrent samme Størrelse. Lever mellem Planter i stillestaaende eller svagt rindende Vand. Oversigt over Underfamilierne. Mentum skeformet, med et langt, smalt Skaft. Trachégrenene gaar vinkelret ud mod Gælle- bladenes Rande Le s tin ae. Mentum kort. Trachégrenene gaar skraat ud mod Gællebladenes Rande Agrioninae. 1. Lestessponsa Hansem. (Pig. 27, 28 a). Hovedet kort, men bredt; Øjnene meget fremstaaende, og Biøjnene tydelige. Mentum meget lang, skeformet og strækker sig ud over Baghofternes Bagrand. Mentums Skaft meget smalt. Medianranden stærkt tandet. 3 Lateralbørster; 2x5 Mentalbør- ster. Parven lysebrun. Langs Bagkroppens Ryg strækker sig en fin, lys Linie. Gælle- bladene tilspidsede og med svag Antydning af 3 Tværbaand. Længde, Gælleblade ibe- regnede, 27 mm. 2. Platycnemispennipes Pall. (Pig. 28 by 29). Gællebladene udtrukne i en lang, traadformet Spids, der er besat med lange, tynde Børster. Gællebladenes Trachéer kun synlige i gennemfaldende Lys. 2x2 Børster paa Mentum og 3 Lateralbørster. Korte og svært byggede Larver, der er livlig farvede med mørkt paa lysegul eller mørkegul Bund. Pølehorn og Ben med mørke Ringe. L. 18,5 mm (Gælleblade iberegnede). Pig. 27. Ma- sken af Lar- ven til Lestes sponsa. 23 3. Erythromma na- jas Hansem. (Fig. 9, 28c). Gællebladene tydelig delte i et inderste og et yderste Parti. Det inderste Parti til Dels med fine Tænder Fig. 29. Masken af Larven til Platycnemis pennipes. (Efter Rousseau). i Randen; det yderste fint haaret. Medianranden med en stor, bevægelig Hjørne- børste, med 4—5 smaa Tænder og med en stor, krum Tand i underste Hjørne. 6 Lateralbørster. 2x4 Mentalbørster (under- tiden er en af Børsterne manglende). Biøjnene tydelige. Gællebladene med tyde- ligt Trachésystem, afrundede i Spidsen og med 3 mørke Tværbaand paa det yderste Parti. Kropfarven brun; Bagkroppen med ret kraftige Lateraltorne. Benene stærkt tornede og med enkelte mørke Baand. L. (Gæller ibe- regnede) 28—33 mm. 4 Pyrrhosoma nymphula Sulz. (Fig. 30a). Gælle- bladene utydelig delte paa Midten, og Delene alene an- tydede ved en svag Tandbevæbning paa den inderste Del. Fig. 28. Yderste Gælleblad af for- skellige Agrionide-Larver. a Le- stes sponsa, b Platycnemis pen- nipes, c Erythromma najas, d Ischnura elegans, e Enallagma cyathigerum, / Agrion puella, g A. pulchellum. (&,d-g efter Rousseau). 24 Fig. 30. Yderste Gælleblad af Lar- ven til a Pyrrhosoma nymphula, b Agrion armatum. Ingen Randhaar paa yderste Parti. Gællebladene skarpt lanseform et tilspidsede; Trachéerne kun synlige i gennem- faldende Lys. Mentum kort og bred og strækker sig til midt mellem For- og Mel- hofterne. 6 Lateralbør- ster. 2x3 Mentalbørster. Biøjnene tydelige. Krop- farven brun, Laarene med et Par mørkebrune Ringe. Legemet kort og ret svært. L. 15—20 mm. 5. Ischnura ele- g a n s V. d. Lind. (Fig. 28 d, 31). Gællebladene med meget tydeligt Trachésystem og skarp udformet Spids. Tandbevæbning meget svagere paa Oversiden af inderste Parti end paa Undersiden. Det yderste Parti mangler Randhaar. 6 Lateralbørster og 2x4 Mentalbørster. Krop- farven grønliggraa eller gullig med mør- kere Pletter og Tegninger. En sort Ring ved Spidsen af Laarene. L. 20 mm. 6. Enallagma cyathigerum Charp. (Fig. 6 c, 28 e). Gællebladene med tydeligt Trachésystem og med skarp, men afrundet Spids. Næsten ingen Forskel paa Tandbevæbningen paa Over- og Un- derkant af Gællebladenes inderste Halv- del. Ingen Randhaar paa yderste Halv- del. 6 Lateralbørster og 2 x 4 Mental- børster. Gennemsigtige, lysegrønne til lysegule Larver med svagt antydede Tegninger. Laarenes Spids med en smal og udvisket Ring. L. 20 mm. 7. Agrion puella Linn. (Fig. 28/). Gællebladene lange, tilspidsede og med tydelig Deling. Det inderste Parti med stærke Tænder og Børster langs Randen; det yderste Parti med lange Randhaar. Trachésystemet tyde- Pig. 31. Masken af Larven til Ischnura elegans. (Efter Rousseau). 25 ligt. 5 Lateralbørster og 2 x 4 Mentalbørster. Graagrønne til graa Larver, noget gennemsigtige. Laarene med en temmelig skarp, mørkebrun Ring ved Spidsen. L. 19,5 mm. 8. Agrion pulchellum v. d. Lind. (Fig. 2&g). Gælle- bladene med skarp Deling og med but, tilspidset Yderende. Tæt og stærkt tandet langs Randene af inderste Halvdel; ingen Randhaar langs Randen af yderste Part. 5 Lateral- børster og 2 X 4 Mentalbørster. Brune til sortebrune Larver, kun lidt gennem- sigtige. Laarene med en tydelig Ring ved Spidsen og en mindre tydelig længere inde. L. 18,5 mm. 9. Agrion armatum Charp. (Fig. 30 fc, 32). Gællebladene med tydelig Deling. De inderste Rande stærkt tan- dede, og de yderste fint haarede. 6—7 Fig. 32. Masken af Lateralbørster og 2 x 4-5 Mentalbørster. ^^^^^" ^'^ ^Srion armatum. Brunlige Larver. Langs Bagkroppens Midte strækker sig en fin, lys Linie. Benene lysebrune og uden mørkere Ringe. L. 22 — 23 mm. Oversigt over Underordenerne. (Imagines.) Bagvingerne bredere end Forvingerne. Vingerne, navnlig Bagvingerne, pludselig indsnævrede ved Roden. Triangelen fuldstændig. Mem- branen til Stede. Hannen har 2 øvre og 1 nedre Analvedhæng L Anisoptera. (Egentlige Guldsmede). Bag- og Forvinger lige brede. Vingerne afsmal- nende mod Roden. Intet Skel mellem Supra- triangel og Triangel, der begge tilsammen danner en aflang Firkant med mange Tvær- ribber. Membranen mangler. Hannen har 2 øvre og 2 nedre Analvedhæng IL Zygoptera. (Vandnymfer). 26 I. Anisoptera. (Egentlige Guldsmede). Oversigt over Familierne. Underlæben delt i 3 Flige, af hvilke den mel- lemste er mindst, udelt og fremtil begrænset af Sidefligene (Fig. 1 a). Feltet mellem Radius og Medianens forreste Gren udenfor Subnodal- ribben uden Tværribber i den første Trediedel. t. Libellulidae. Underlæben delt i 3 Flige, af hvilke den mel- lemste er bredest, udelt eller svagt kløvet i Spidsen (Fig. 1 b). Hele Rummet eller Feltet mellem Radialribben og Medianens forreste Gren fra Subnodalribben ud imod Vingespidsen med Tværribber 2. Aeschnidae. 1. Libellulidae (Libeller). Hovedet omtrent halvrundt med store, ovale, sammenstødende Øjne. Biøjnene stillede i Tre- kant paa den blæreformet opsvulmede Del af Panden. For- og Bagvingernes Triangel af forskellig Form. I Hvilestilling er Vingerne vandrette. Under Æglægningen flyver Hunnen hen over Vand- fladen, dyppende Bagkroppens Spids, og for hver Ned- dypning lægger hun et Æg. Undertiden følger Hannen med, og Æglægning og Parring kan da skiftevis finde Sted. Oversigt over Underfamilierne. Bagvingernes Baghjørner hos c? og 9 afrundede. Forsiden i Forvingernes Triangel kortere end de andre Sider. Øjnenes Bagkant uden Frem- spring bagtil 1. Libellulinae. Bagvingernes Baghjørner hos d vinkelformet udtrukne, afrundede hos 9. Forsiden i For- vingernes Triangel kun lidt kortere end Inder- siden. Øjnenes Bagkant med et svagt Frem- spring bagtil 2. Cordulinae. 27 I. Libellulinae. Kroppen uden Metalglans, men hos de udfar- vede Hanner oftest blaapudret. De har en kraftig og udholdende Flugt, men sætter sig ofte til Hvile. Oversigt over Slægterne. 1. Forvingerne med 10 eller flere Antenodaltvær- ribber 2. Forvingerne med færre end 10 Antenodaltvær- ribber 3. 2. Bagvingernes Rod med en større eller mindre mørk Plet 1. Libéllula. Bagvingernes Rod uden nogen mørk Plet 2. Orthetrum. 3. Bagvingernes Rod med en mørk Plet. 3. L e u c o r r h i n i a. Bagvingernes Rod uden nogen mørk Plet 4. Sympetrum. 1. Libéllula Linn. Store og kraftige Insekter med en bred og flad- trykt eller en mere cylindrisk og bagtil tilspidset Bagkrop. Bagvingerne med en stor, mørk Basal- plet, gennemkrydset af de lysere Ribber. For- vingernes Triangel skarp kiledannet med kort For- side og gennemskaaren af 1 — 3 Tværribber; Bag- vingernes bred med lang Forside og ligeledes krydset af Tværribber. Flere supplementære Brotværribber. Oversigt over Arterne. 1. En mørk Plet ved Nodalribben 1. L. quadrimaculåta. Ingen mørk Plet ved Nodalribben 2, 2. Forvingernes Rod med en smal, mørkebrun Plet, der ikke naar ud til Triangelen 2. L. fulva. Forvingernes Rod med en lang og bred, mørke- brun Plet, der naar ud til Triangelen 3. L. depréssa. 1. L. quadrimaculåta Linn. Vingerne gule ved Ro- den; men Forvingerne uden mørke Basalpletter. Vinge- 28 mærket sort; Membranen hvid. Brystet stærkt og lyst behaaret. Bagkroppen fortil brunlig, bagtil sortagtig, langs Siderne med gule Pletter, sammentrykt og oppustet ved Roden. Analvedhæng sorte. L. 39—48 mm; V. 70—80 mm.*) Meget varierende. Det gule ved Vingeroden strækker sig ofte som et gult Baand langs Forranden ud til Nodal- ribben, ja stundom ud til Vingemærket. En Variation, der foruden det gule Baand tillige har en stærkt iøjnefaldende gulbrun Skyggeplet, der fra Vingemærket strækker sig ind paa Vingefladen, er beskreven af Newman som en egen Art, L. praenubila. Almindelig overalt og lige saa hyppig ved Mergel- og Tørvegrave i skovløse Egne som i Nærheden af Vand i Skovegne. Den flyver fra sidst i Maj til hen i August. Variationen træffes nu og da. 2. L. fulvaMiill. Forvingerne gule ved Roden og med en mørk Stribe. Bagvingerne ligeledes gule ved Roden og med en mørk Stribe samt bag denne med en stor, mørk, gulribbet, trekantet Plet. Det gule ved Vinge- roden kan ofte strække sig langs Forkanten helt ud til Vingemærket. Vingespidserne gerne brunlige, tydeligere hos 9 end hos c?, men ofte er det brunlige indskrænket til en svag Skygge. Vingemærket sort; Membranen hvid. Bagkroppen lysebrun, sammentrykt og med en Række sorte, trekantede Pletter langs Ryggen. Hos ældre Hanner bliver Bagkroppen blaapudret, og hos ældre Hunner gaar den lyse Farve over i en mørkere. Benene sorte, men Laarene brune. Analvedhæng sorte. L. 40—45 mm ; V. 70—75 mm. Denne Art er sikkert vor smukkeste Libelle. Den kan variere temmelig meget, idet den gule Farve kan være mer eller mindre kraftig samt have større eller mindre Udstrækning. Meget sjælden træffes Eksemplarer, hos hvilke der indeni det gule Baand langs Forkanten af Vingerne gaar en Række af smaa, brune, firkantede Pletter helt ud til Vingemærket. Den har en kort Flyvetid, der kan falde fra Slutningen af Maj til de første Dage i Juli. I Danmark synes den ikke at være almindelig; *) Kroplængden (L.) er Afstanden fra Hovedets Forkant til Analved- hængenes Yderspidser. Vingefanget (V.) er Afstanden mellem de ud- strakte Forvingers Spidser. 29 den er taget i Nordsjælland, ved Tjustrup, Randers og Silkeborg. 3. L. depréssa Linn. (Fig. 33). Forvingerne med en lang rødbrun Plet, og Bagvingerne med en trekantet. Vingemærket sort. Membranen hvid. Brystet stærkt be- haaret og med to blaagule Længdebaand. Bagkroppen bred og fladtrykt; hos den udfarvede (S er den oventil blaapudret, og hos den udfarvede 9 mørk langs Midten Fig. 33. Libellula depréssa c?. og med gule Sidepletter. Hos d er de øvre Analvedhæng sorte, det nedre brunt. L. 40—47 mm ; V. 74—78 mm. Ikke sjælden. Flyver fra Slutningen af Maj til Slut- ningen af Juli. 2. Orthetrum Newm. Kroppen bagtil tilspidset, sammentrykt og med skarpt afsat Rygkøl. Den udfarvede J' er blaapudret. Vingerne uden Basalplet. Triangelen i Forvingerne skarp kiledannet, med kort Forside og med 1 Tvær- ribbe, i Bagvingerne bred, med lang Forside og uden Tværribber. Ingen supplementære Brotvær- ribber. 30 Slægtens Arter er hurtig flyvende og sky; de fjerner sig ofte langt fra Vandet og hviler sig hyppig paa Sten eller den blotte Jord. Oversigt over Arterne. Vingemærket kort og sort. Membranen mørke- graa 1. O. cancellåtum. Vingemærket langt og lysegult. Membranen hvid 2. O. coeruléscens. 1. O. cancellåtum Linn. (Fig. 34). Vingernes Costal- ribbe gul ; de øvrige Længderibber sorte og kraftige. Bry- stet stærkt behaaret, oventil med to mørke Længdebaand. Fig. 34. Orthetrum cancellåtum til glinsende brunt. Issen med en brun Længdestreg. Følehornene graabrune; 3. Led gult med Undtagelse af begge dets Ender; 4. Led gulbrunt. Gaflen meget kortere end Skaftet. 1. Bagrand- celle halvcirkelformet og ikke fladtrykt ved Spidsen. L. 3,5—4 mm. Hyppig paa Løvtræer, sjældnere paa Naaletræer, hele Landet over. 4. C. atricornis Mac Lachl. Hovedet rødgult, oven- paa sort; Panden og Kæbepalperne gule. Øjnene rød- brune. Følehornene Vk Gang saa lange som Forvingerne, Fig. 125. Forvinge af a Cae- cilius perlatus, b C. piceus, c C. obsoletus. 145 sorte og sortbehaarede; 3. Led gulbrunt ved Roden. Bry- stet fortil sort. Bagkroppen rødagtig gulbrun. Vingerne glasklare, uplettede og med et svagt gulligt Anstrøg. Rib- berne gule, kort behaarede. Vingemærket bleggraat, for- længet og udvidet bagtil. GafFelskaftet næppe længere end Gaflen. 1. Bagrandcelle lille, bred og fladtrykt ved Spidsen. Benene rødgule; Knæene undertiden begbrune; yderste Fodled sortagtigt. L. 3,5 mm. Arten, der hører til Mellemeuropas sjældneste Copeo- gnather, synes at holde sig til Sumpplanter. En Han og en Hun taget ved Klampenborg. 5. C. obsolétus Steph. (Fig. 125c). Hovedet gul- brunt med en mørkebrun Plet omkring Biøjnene. Øjnene sorte, brunsorte eller sortebrune. Følehornene graa, graa- sorte eller graabrunlige. Brystet fortil graabrunt eller graasort. Bagkroppen graagullig eller brunliggul. For- vingerne bleggule; Vingemærket graat. Gaffelskaftet kor- tere eller længere end Gaflen. 1. Bagrandcelle mer eller mindre bred og fladtrykt. Bagvingerne graa, blegere end Forvingerne. Benene gulbrune. L. 2,5—3 mm. Meget almindelig, særlig paa Naaletræer. En Varietet, BurmeTsteri Br., som man tidligere har betragtet som selvstændig Art, kan meget vanskelig skelnes fra Typen. De væsenligste Skelnemærker er, at Varieteten har Gaffel- skaftet længere end den korte Gaffel, og at 1. Bagrand- celle er lille, bred og kun lidt fladtrykt. 6. C. perl at u s Kolbe (Fig. 125 a). Hovedet gult. Følehorn rødlige. Bryst og Bagkrop livlig rødliggule eller gule. Forvingerne blegt gulagtige. Vingemærket lergult, langt og bagtil lidt udvidet. 1. Bagrandcelle meget lille og elliptisk. Ribberne meget fine, og Gaffelskaftet saa langt som Gaflen. L. 3 mm. Den skal leve paa Fyr. Et Par Exemplarer er fundne i Lysbro Skov ved Silkeborg og 1 Exemplar i Ekkodalen paa Bornholm. 2. Pterodéla Kolbe. Vingerne ubehaarede; paa Forvingerne kan undertiden findes enkelte Haar. Subradius og Me- Esben Petersen: Pseudoneuropterer. 10 146 dianen forbundne med hinanden paa en kort Stræk- ning. 1. Bagrandcelle meget lille og omtrent halv- cirkelformet. 1. Pt. pediculåria Linn. Hoved, Bryst og Bagkrop gulbrune eller sortebrune. Følehornene brune eller brun- sorte; langhaarede hos d". Vingerne glasklare, uplettede. Forvingernes Ribber kraftige og mørkebrune. GafFelskaftet oftest lidt længere end Gaflen. Paa Forvingerne findes et mørkt Punkt ved Vingemærkets inderste Ende og et lige overfor ved Yderenden af Dorsalribben. V. 3—4,5 mm. Denne lille Art er hyppig overalt, baade i Huse og i det frie i Nærheden af Huse. Dens Vingelængde og For- men af 1. Bagrandcelle varierer meget. [En nærstaaende Art, Pt. livida Enderl., er funden paa Riigen og i Sverige, paa Egegrene bevoksede med Lavarter, og den kan muligvis træffes hos os. Hele Legemet lysegult. Øjnene sorte; Biøjnene rød- lige. Vingerne glasklare. Ribberne lysegule. 1. Bagrand- celle halvcirkelformet. Gaffelskaftet lidt længere end Gaflen. En stor, gul, trekantet Plet ved Vingemærkets inderste Ende. V. ca. 2 mm.] 3. Peripsocus Hag. Vingeribber og Vingerand ubehaarede. Et mørkt Punkt ved Vingemærkets inderste Ende og et lige ovenfor ved Yderenden af Dorsalribben. 1. Bag- randcelle mangler. Oversigt over Arterne. 1. Forvingerne plettede 2. Forvingerne uplettede 1. P. phaeopterus. 2. Forvingerne med flere, hvide, ringformede Plet- ter, der omslutter en mørk Plet 2. P. alboguttåtus. Forvingerne kun med en tydelig lys Øjeplet, nemlig i Vinkelen mellem Subradius og Me- dianen 3. P. subpupillåtus. 1. P. phaeopterus Steph. (Fig. 126 b). Hovedet brunt. Følehornene mørke; hos cf langhaarede. Brystet mørke- 147 Fig. 126. Forvinge af a'Pe- ripsocus subpupillatus, b Peripsocus phaeopterus. brunt eller sort glinsende. Bagkroppen rødbrun. Kæbe- palper mørkebrune. Vingerne brune. Vingemærket ens- farvet, mørkt begbrunt. Gaffel- skaftet oftest længere end Gaflen. Benene brune; Forskinnebenene sorte. L. 3,5 mm. En ret almindelig Art, der er tagen over hele Landet; den findes hyppigst paa Løvtræer. 2. P. alboguttåtus Dalm. Hoved, Bryst og Bagkrop mørke- brune. Følehorn lysebrune. For- vingerne brune eller brunsorte med flere meget tydelige, brune Pletter, omgivne af hvide Ringe; navnlig er Øjepletten i Vinkelen mellem Subradius og Medianen stærkt frem- trædende. Gaffelskaftet af samme Længde som Gaflen. L. 2,8 mm. Sjælden; kun funden i 1 Exemplar ved Frederiksdal. 3. P. subpupillatus Mac Lachl. (Fig. 126 a). Hoved og Bagkrop blegt graagule; Brystet noget mørkere. Føle- hornene gulbrune. Forvingerne musegraa, hvidplettede. Yderrandens Gaffelceller med mer eller mindre stærkt antydede mørke Pletter. I Vinklen mellem Subradius og Medianen en graa Plet med en hvid Rand. Gaffelskaftet kortere end Gaflen. L. 3 mm. Ret hyppig, paa Naaletræer. [Endskønt der ikke er funden Arter her i Landet til- hørende Slægterne :Trichopsocus Kolbe, K o 1 b e a Bertk. og Reuterella Endl., anføres dog de Arter, som der er megen Sandsynlighed for, at vi kan træffe. Trichopsocus hirtéllus Mac Lachl. Sart, hvidgul, temmelig kraftig behaaret. Brystet med en fin, sort Længde- linie paa hver Side. Vingerne glasklare, og oftest er Ribbernes Endepunkter i Forvingernes Yderrand omgivne af en brun Plet. l.Bagrandcelle noget fladtrykt. L.2— 2,5mm. En kosmopolitisk Art, der findes i Drivhuse, f. Ex. paa Palmer. Kolbea quisquiliårum Bertk. (J. Hoved og Bryst brunlige og glinsende. Bagkroppen hvidgul med beg- 10* 148 brunlig Spids. Følehornene og Benene brunlige og langt behaarede. Følehornene saa lange som Forvingerne. Vin- gerne næsten glasklare med kraftige, brune Ribber. Vinge- rand og Ribber stærkt behaarede. Vingemærket graa- agtigt, bagtil meget svagt udvidet. GafFelskaftet lige og lidt længere end Gaflen. 1. Bagrandcelle med temmelig høj, afrundet Spids. L. 3 mm. $. Hoved, Bryst og Ben lysere. Brystet med et hvidt Længdebaand langs Midten. Bagkroppen kort behaaret. Følehornene noget kortere end Kroppen. Vingerne rudi- mentære og naar Bagranden af Brystet. L. 3,5 mm. Arten er funden i Tyskland, paa Jorden ved busk- agtige Græsarter, der voxer paa Sandbund, samt mellem henraadnende Planterester. Den er ogsaa tagen i Finland. Reuterélla helvimåcula Enderl. d- Følehorn, Hoved, Bryst, Bagkrop og Ben lysebrune. Følehornene tæt haarede og halvt saa lange som Forvingerne. Vingerne glasklare. Forvingernes Rand og Ribber behaarede; Bag- vingernes Rand behaaret mellem Gaflens Grene. 1. Bag- randcelle meget flad og lille. Gaflen næppe saa lang som Skaftet. V. 5 mm. 9. Vingeløs. Hovedet sort; Øjnene sortebrune. Føle- horn, Palper og Ben brune. Brystet mørkebrunt med en lysende bleggul til okkergul Plet paa Midten af 2. og 3. Segment. Bagkroppen mørkebrun med Længderækker af smaa, okkergule Pletter; de to sidste Bagkropsegmenter sortebrune. L. 2 mm. Arten er tagen paa Egestammer i Tyskland, Finland, Sverige og England.] 3. Mesopsocidae. Fødderne 3-leddede. Følehornene 13-leddede. De 3 Brystringe frie. Begge Køn vingede, med Undtagelse af ? hos Mesopsocus unipunctatus og Leptodella fuscipes. Oversigt over Slægterne. 1. Vingerand og Ribber fuldstændig ubehaarede. 1. Mesopsocus. Vingerand og Ribber delvis eller fuldstændig behaarede 2. 2. Bagvingerne alene behaarede langs Yderranden mellem Gaflens Grene (Fig. 130 d) 3. Bagvingernes hele Rand behaaret (Fig. \2Sb). 2. Philotårsus. 149 3. Subradius og Medianen i Bagvingerne sammen- smeltede paa en kort Strækning (Fig. 130 d). 9 vinget 3. E 1 i p s 6 c u s. Subradius og Medianen i Bagvingerne forbundne med hinanden ved en Tværribbe. 9 uvinget. Leptodélla. 1. Mesopsocus Kolbe. Vingerne ubehaarede. 1. Bagrandcelle meget høj. Hovedet med meget bred Isse, hvorved de stærkt udstaaende og kugleformede Øjne bliver fjernede langt fra hinanden. Oversigt over Arterne. Subradius og Medianen i Forvingen forbundne ved en Tværribbe eller sammenstødende i et Punkt. Bagføddernes 1. Led omtrent 3 Gange saa langt som de 2 sidste Led tilsammen. 9 uvinget 1. M. unipunctåtus. Subradius og Medianen i Forvingerne sammen- smeltede paa en kort Strækning. Bagføddernes 1. Led næppe 2 Gange saa langt som de 2 sidste Led tilsammen. 9 vinget .. 2. M. lå ticeps. 1. M. unipunctåtus Miill. (Fig. 127 a, b). cS. Vingerne glasklare med et graabrunt eller rødbrunt Vingemærke, Fig. 127 a. Mesopsocus unipunctåtus d". ®/i. 150 der bagtil er bueformet udvidet. Panden stribet. Issen og Forbrystet sortebrune eller sortglinsende. 9 oftest med ribbeløse Antydninger til Vinger. Bagkroppen med et bredt Tværbaand og række- stillede, mørkerøde Punkter. L. 5 mm. Meget almindelig; kan ban- kes ned i Mængde af Naale- og Løvtræer. Hunnerne træffes ofte i store Skarer under Lav- arter paa Træstammer. 2. M. låticeps Kolbe. Panden stribet. Issen og For- brystet mørkebrune. Vingerne glasklare. Vingemærket hvid- ligt, sort indadtil, brunt fortil og stærkt udvidet bagtil. L. 5 mm. Sjælden; kun tagen paa Nordfalster i et enkelt Exem- plar og ved Strib i 2 Exemplarer. Den ligner til Forvexling Hannen af M. unipunctatus; men det stærkere udvidede Vingemærke, Sammensmelt- ningen af Subradius og Medianen, det længere Gaffel- skaft, det længere Endeled af Kæbepalperne og det kortere 1. Led paa Bagfødderne er gode Kenderriærker. Pig. 127 &. Mesopsocus unipunctatus 9- ^'i. 2. Philotdrsus Kolbe. Forvingerne behaarede langs Ribber og Rand. Bagvingernes hele Rand behaaret. 1. Ph. flåviceps Steph. (Fig. 128a,&; 129). Issen hvidgul med brune Pletter ved Øjnene og omkring Bi- øjnene. Panden brun, ofte hvidgult stribet. Følehornene betydelig kortere end Forvingerne, brune; 1. Led sort. Brystet brunt. Bagkroppen gul. Benene blege; Fødderne mørke. Vingerne glasklare. Forvingerne med graa eller sortagtige, mer eller mindre tydelige Pletter. Vinge- 151 Fig. 128. a Forvinge af Philotarsus flaviceps, b Bagvinge af samme, c Forvinge af Elipsocus cyanops. Fig. 129. Philotarsus flaviceps. '^/i. mærket sort eller graat med glasklar Midte. Gaffelskaftet kortere end Gaflen. L. 3,5 mm. Ikke sjælden; forekommer paa alle Slags Træer. 3. Elipsocus Hag. Forvingerne behaarede langs Ribberne og Ran- den. Bagvingerne alene behaarede langs Yder- randen mellem Gaflens Grene. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen lysegul. Vingerne uplettede. Yderste Kæbepalpeled kort og tykt ........ 1. E. cyanops. Kroppen orangegul, rødagtig og brungul. Vin- gerne uplettede. Yderste Kæbepalpeled dob- belt saa langt som bredt 2. E. c o n s i m i 1 i s. Kroppen brunlig. Vingerne mer eller mindre plettede. Yderste Kæbepalpeled langt 2. 2. Vingerne glasklare; dels med og dels uden Teg- ninger 3. Vingerne med graabrunt Anstrøg; dels med og dels uden Tegninger 3. E. Westwbodi. 3. Vingemærket med en skarp, mørkebrun Plet. 1. Bagrandcelle middelmaadig høj. 4. E. hyalinus. Vingemærket uplettet og graat. 1. Bagrandcelle høj 5. E. a b i é t i s. 152 1. E. cyanops Rost. (Fig. 128c). Hele Legemet lyst lergult. Hovedet mørkere omkring Biøjnene. Øjnene blaasorte. Følehornene mørke; de 2 første Led og Roden af 3. lyse. Kæbepalperne gule; sidste Led kort, tykt og med afskaaren, bruntfarvet Spids. Brystet ovenpaa med et brungult Anstrøg. Vingerne glasklare og uplettede. Rib- berne brune. Vingemærket blegt. Gaffelskaftet lige saa langt som eller lidt længere end Gaflen. 1. Bagrandcelle med ret høj Top. Benene blege; Fødderne mørkere. L. 2,5—2,8 mm. Ret sjælden; tagen ved Rønne, paa Naaletræer. 2. E. con simili s Mac Lachl. Hovedet orangegult. Panden, en Midtlinie ned over Issen og en Plet ved hvert Øje rødgule. Øjnene blaa- sorte. Følehornenemørke; de 2 inderste Led og Roden af 3. Led gule. Brystet orangegult, ovenpaa glin- sende gulrødt. Bagkrop- pen orangegul med rød- gule eller brungule Plet- ter langs Oversiden. Be- nene gule med brunlige Knæ og Fødder. Vingerne glasklare med graagult Vingemærke. Ribberne gulbrune. Gaffelskaftet lidt længere end Gaflen. Et mørkt Punkt ved den inder- ste Ende af Vingemærket og et lignende lige over for i Bagranden, hvor Dorsalribben løber sam- men med denne. 1. Bag- randcelle lidt afrundet ved Toppen. V. ca. 5 mm. Denne sjældne, men let kendelige Art, der iøvrigt kun er kendt fra England, er tagen i et enkelt Exemplar ved Næsgaard paa Nordfalster i August Maaned. Fig. 130. Forvinge af a Elipsocus hyalinus c?, b E. hyalinus 9, c E. Westwoodi 9, d Bagvinge af E. West wood i 9- 153 3. E. Westwoodi Mac Lachl. (Fig. 130c, d). Hovedet graabrunt eller brunt. Issen mørkere og med et sort Længdebaand langs Midten. Kæbepalper og Følehorn mørke; de inderste Følehornsled lysere. Brystet brunsort eller sort. Bagkroppen brungraa eller sort. Benene brune; Laarenes Overside, Skinnebenenes Yderender og Fød- derne sorte. Vingerne med graat eller graabrunt Anstrøg. Forvingerne hos 9 med graasorte Tegninger, der fuld- stændig mangler hos cf. 1. Bagrandcelle er høj med af- rundet Top. L. 3—3,5 mm ; V. 6,5 mm. Fundet paa Bornholm, ved Farum paa Sjælland, ved Skanderborg og flere Steder ved Silkeborg. 4. E. hy alinus Steph. (Fig. 130a, b). Hovedet brunt. Følehorn og Kæbepalper brune. Brystet brunt. Bag- kroppen lysegul med brun Spids. Benene brune. Vin- gerne glasklare med graasorte Tegninger. 1. Bagrand- celle ikke høj og med noget fladtrykt Top hos 9. L. 3 mm; V. 5 — 5,75 mm. Sjælden; tagen ved Næsgaard paa Nordfalster, ved København, ved Frederiksdal paa Sjælland og flere Steder ved Silkeborg. 5. E. abiétis Kolbe. Hovedet brunsort. Kæbepalper og Følehorn sorte; 2. Led gulbrunt. Brystet brunsort. Bagkroppen brun eller brunsort med gullige, gulligbrune eller rødligbrune Pletter paa hver Side af Midtlinien paa de 2 eller 3 forreste Segmenter. Ben brune eller sorte. Vingerne glasklare; hos d* fuldstændig uplettede; men hos 9 med de samme Tegninger som E. hyalinus (Fig. 130 a) med Undtagelse af, at Pletten paa Toppen af 1. Bag- randcelle mangler. Vingemærket graat. 1. Bagrandcelle er høj og temmelig spids. L. 3,5 mm; V. 6,5 — 7 mm. Lever paa Naaletræer; funden ved Frederiksdal paa Sjælland og flere Steder ved Silkeborg. [Af Slægten Leptodélla Reut. kendes kun een Art, L. fuscipes Reut., der er funden i Tyskland, Finland og Sverige under Lavarter paa Røn og Eg, og som mulig- vis ogsaa kan findes hos os. d". Hoved, Bryst, Følehorn og Ben brune. Bagkroppen orangegul med de 2 bageste Segmenter brune. Forvingerne 154 lys graalige; Vingemærket mørkere, meget sparsomt be- haaret; Ribberne brunlige. Forvingens Længde 1,8 mm; Kroppens Længde 2 mm. 9. Vingeløs. Lys orangegullig. Hoved og de 2 sidste Bagkropsegmenter mørkebrune; Kæbepalper, Følehorn og Ben brunlige. L. 1,7 mm.] 4. Atropidae. Forvinger meget korte, knop- eller skælformede og uden Ribber. Bagvinger mangler. De 3 Bryst- ringe frie. Fødderne 3-leddede. Kløerne utandede. Oversigt over Slægterne. 1. Sidste Kæbepalpeled kort og tykt. 2. Bryst- segment vel udviklet 2. Sidste Kæbepalpeled langt. 2. Brystsegment kor- tere og smallere end 1. og 3. Segment 3. Lepinotus. 2. Bagskinnebenene [alene med Endesporer. For- vingerne skælformede. Følehornene 27—^9- leddede 2. Atropos. Bagskinnebenene har foruden de to sædvanlige Endesporer 1^-2 Sporer foran Inderspidsen. Forvingerne knopformede. Følehornene 23- leddede 1. Hyperétes. 1. Hyperétes Kolbe. Hovedet stort, og Øjnene store og meget fremstaa- ende. Yderste Palpeled kort, ovalt og afskaaret i Spidsen. ^ 1. H. guestfålicus Kolbe (Cerobasis mauråria Kolbe; Tichobia altérnans Kolbe) (Fig. 131). Aflang, kort ægformet, graabrunlig. Issen med to Fig. 131. Hyperétes guest- ^^^^^ Længdelinier, der fortil falicus. ^^/i. er forenede. Øjnene brunsorte. 155 Yderste Palpeled brunligt. Følehornene brunlige med lyse Sammenføjninger. Bagkroppen med 2 lyse Længde- baand langs Midten, men ud mod Siderne med Længde- baand dannede af Pletter, der afvexlende er røde, brune eller lyse. Benene lyse; Laarene med en brun Ring ved Spidsen, og Skinnebenene med to brune Ringe. L. 2 mm. Funden ved Rønne, Klampenborg og Silkeborg; stedse paa Naaletræer. 2. Atropos Leach. (Boglus). Hovedet med svagt frem- staaende Øjne. Yderste Palpe- led bredt og i Spidsen lige af- skaaret. 1. A. pulsatoria Linn. (Fig. 132). Aflang, ægformet. Kroppen gulhvid. Hovedet stærkere gulagtigt, og Øj- nene rent gule. Issen med et smalt, rødgulagtigt Længdebaand. Følehor- nenes Led svagt rødbrune med lyse Sammenføjninger. Vingeskællene saa lange som brede og af samme Farve som Kroppen. Bagkroppens mid- terste Segmenter med Tværbaand af rødlige Pletter. L. 1,5—2 mm. Meget almindelig i Huse, i Støv, Bøger, Insekt- og Plantesamlinger o. 1. St. Fig. 132. Atropos pulsatoria. "/i. 3. Lepinotus Heyd. Mellembrystet med et Par brune, chagrinerede og haarede Vingeskæl. Øjnene middelmaadig ud- staaende. Yderste Palpeled 2^2 — 3 Gange længere end bredt. 156 1. L, inquilinus Heyd. Glinsende brun eller beg- brun; bageste Del af Bagkroppen ofte mørkere. Øjnene sorte. Bagkroppen langhaaret mod Spidsen. Vingeskællene ægrunde, lidt hvælvede. Følehornene brune. Benene ikke eller kun lidt lysere end Kroppen. 1. Fodled omtrent dobbelt saa langt som 2. og 3. tilsammen; de 2 sidste om- trent lige lange. L. 1—1,5 mm. Arten lever som Atropos pulsatoria og Troctes divi- natorius. Den er funden i Silkeborg. 5. Troctidae. Uden Vinger eller Vingerudimenter, og Bagbryst sammenvoksede. Kløerne Tand foran Spidsen. Mellem- med en 1. Troctes Burm. Hovedet rundagtigt med smaa Øjne. Yderste Palpeled langagtigt, ovalt og tilspidset. Baglaarene udadtil med tandagtige Knuder. Bag- skinnebenene med fine Haar. 9. og 10. Bagkropsegment fuldstændig sammenvoksede. 1. T. divinatorius Miill. (Fig. 133). Aflang, omtrent cylindrisk, brungul. Seg- menternes Sammenføjninger lyse og iøjnefaldende. Hovedet stærkere farvet end det øvrige Legeme. Øjnene sorte. Følehornene lange og lyse. Baglaarene meget fortykkede. Bagkropspidsen med lange, børsteformede Haar. L. 1 mm. Almindelig; lever paa samme Steder og paa lignende Vis som Atropos pulsatoria. Troctes divinatorius, Atropos pulsatoria og Lepinotus inquilinus, der som nævnt forekommer i Bøger, Insekt- Pig. 133. Troctes divinatorius. ^^ji. 157 samlinger, paa mugne Vægge o. 1. St., kendes under Fælles- navnet „Boglus", et Navn, der er ret træffende, da de ved en overfladisk Betragtning har ikke saa lidt Lighed med Lusene. Hos Atropos pulsatoria har man iagttaget, at den kan frembringe hørlige Lyde ved i hurtigt Tempo at slaa sit Hoved mod Underlaget. Muligvis frembringes disse Lyde i Parringsøjemed. Litteraturfortegnelse. Odonata. O. F. Muller: Fauna Insectorum Friedrichsdalina. 1764. — Enumeratio ae Descriptio Libellularum agri Friedrichs- dalensis. 1767. — Zoologiæ Danicæ Prodromus. 1776. H. Hagen: Om O. F. Miiller's Arbejder over Danmarks Odonater. Naturh..Tidsskr. 1861. H. D.J. Wallengren: Ofversikt af Skandinaviens Pseudo- neuroptera. Odonata. Entom. Tidskr. 1894. W. F. Kirby: A synonymic catalogue of Neuroptera. Odo- nata. 1890. R. Tiimpel: Die Geradfliigler Mitteleuropas. 1901. Yngve Sj'ostedt: Svensk Insektfauna. Odonata. Ent. Tidskr. 1902. Esben Petersen: Odonata Daniae. Ent. Medd. 1905. — Some remarks on O. F. Miiller's descriptions of the Danish Odonata etc. Ent. Monthl. Mag. 1906. — Description of the nymph of Agrion armatum Charp. Deutsch. Ent. Zeitschr. 1909. E. Rousseau: Etude Monographique des Larves des Odo- nates d'Europe. 1909. F.Ris: Die Siisswasserfauna Deutschlands. Odonata. 1909, Ephemerida. Å. E. Eaton: A Monograph on the Ephemeridæ. Trans, of the Ent. Soc. London. 1871. — A Revisional Monograph of recent Ephemeridæ. Trans, of the Linnean Soc. London. 1888. 158 H.J. D. Wallengren: Forteckning på de Ephemerider som hittilis blifvet funna på skandinaviska Halfon. Ent. Tidskr. 1882. M. Rostock: Neuroptera Germanica. 1888. C. Schiller: Die Ephemeriden-Larven Sachsens. Abhandl. Naturw. Gesellsch. Iris. Dresden. 1890. F. Klapdlek: Die Siisswasserfauna Deutschlands. Epheme- rida. 1909. Esben Petersen: New Ephemeridae from Denmark, Arctic Norway and the Argentine Republic. Deutsch. Ent. Zeitschr. 1909. — Description of a new species of Ephemerida from Denmark. Ent. Medd. 1910. Plecoptera. M. Rostock: Neuroptera Germanica. 1888. X. /. Morton: PalæarcticNemouræ. Trans. Ent. Soc. London. 1894. — New and little-known Palæarctic Perlidæ. Trans. Ent. Soc. London. 1895. P. Kempny: Zur Kenntniss der Plecopteren. Verh. d. k. k. zool.-bot. Gesellsch. Wien. I. Ueber Nemura Latr. 1898. II. Neue und ungeniigend bekannte Leuctra- Arten. I, II und III. 1898-99. F. Ris: Die schweizerischen Arten der Perliden-Gattung Nemura. Mitth. d. schw. ent. Gesellsch. 1902. F. Klapdlek: Plecopterologischen Studien. Prag. 1900. — Revision und Synopsis der europåischen Dictyoptery- giden. 1906. — Die europåischen Arten der Gattung Perla Geoffr. 1907. — Die Siisswasserfauna Deutschlands. Plecoptera. 1909. Copeognatha. R. Mac Lachlan: A. Monograph of the British Psocidæ. Ent. Monthl. Mag. 1867. J. Spångberg: Psocina Sueciæ et Fenniæ. 6fv. Kongl. Vetensk.-Akad. Forh. 1878. H. Kolbe: Psocidae. Neuroptera Germanica. 1888. O. M. Reuter: Forteckning och Beskrifning ofver Finlands Psocider. Aet. Soc. pr. Faun. et Flor. Fenn. 1893. — Anteckninger om Finska Psocider. Aet. Soc. pr. Faun. et Flor. Fenn. 1899. — Neue Beitråge zur Kenntniss der Copeognathen Fin- lands. Aet. Soc. pr. Faun. et Flor. Fenn. 1904. Guermonprez: A new genus and species to the list of British Psocidæ. Ent. Monthl. Mag. 1906. 159 G. Enderlein: Zur Kenntniss europåischer Psociden. Zool. Jahrb. 1903. — Zur Kenntniss der Copeognathen-Fauna Westpreussens. Bericht d. Westpr. bot.-zool. Vereins. 1906. — Neue Gattungen und Arten nordamerikanischer Co- peognathen. Portici. 1909. Alh. Tullgren: Bidrag till kånnedomen om Sveriges Co- peognather. Arkiv f. Zool. 1909. Forkortede Forfatternavne, Bank. N. Bank. Bertk. Bertkau. Britt. Britting. Burm. H. C. C. Burmeister. Charp. T. de Charpentier. Curt. J. Curtis. Dalm. Dalman. Donov. E. Donovan. Enderl. G. Enderlein. Etn. A. E. Eaton. Evans W. F. Evans. Eversm. E. Eversmann. Fabr. J. C. Fabricius. Geoffr. E. L. Geoffroy. Hag. H. A. Hagen. Hansem. Hansemann. Harr. M. Harris. Heyd. Heyden. Imh. et / L. Imhoff und J. D. Lbr. ( Labram. Kemp. P. Kempny. Kirby W. F. Kirby. Klap. F. Klapålek. Kolbe H. Kolbe. Latr. P. A. Latreille. Leach v.d.Lind Linn. Mac Lachl. Mort. Miill. Newm. Oliv. Peters. Piet. Poda Retz. Reut. Ris Rost. Scop. Selys. Steph. Sulz. Walsh. Westw. Zett. W. E. Leach. P.L.van der Linden. K. Linné. R. Mac Lachlan. K. L Morton. O. F. Muller. E. Newman. G. A. Olivier. Esben Petersen. J. F. Pietet. N.Poda. - A.J. Retzius. o. M. Reuter. F. Ris. M. Rostock. G. A. Scopoli. / E. de Selys Long- \ champs. J. F. Stephens. J. H. Sulzer. B. D. Walsh. J. O. Westwood. J. W. Zetterstedt. 160 Navnefortegnelse. (Synonymer er trykte med Cursiv). I. Ordener, Aeschna . . Aeschnidae Aeschninae Agrion .... Agrionidae Agrioninae Amphigerontia Amphinemura Anisoptera . . . Atrof)idae .... Atropos BaStidae Baetis Boglus Brachytron ... Caeciliidae . . . Caecilius .... Caenidae Caenis Calopterygidae Calopteryx ... Capnia Capniidae .... Capnodes Capnopsis. . . . Centroptilum . Cerobasis Chloroperla . . Cinygma Cloéon Copeognatha . Cordulegaster. Cordulegasteri- nae Cordulia Cordulinae . . . Dictyopteryx . . Døgnfluer .... Ecdyuridae . . . Familier, Underfam Side Side Ecdyurus 103 Elipsocus 151 Enallagma .... 59 60 I Epeorus 51 . . 100 Ephemera 83 55 I Ephemerida ... 64 137 ! Ephemeridae . . 83 126 i Ephemerella ... 87 26 i Ephemerellidae. 87 154 155 90 91 155 45 142 143 88 88 Epitheca 39 Erythromma ... 57 Gomphinae. ... 41 Gomphus 41 Graphopsocus . 142 Guldsmede .... 2 Heptagenia .... 102 Hy peretes 154 Ischnura 58 Isogenus 116 49 : Isopteryx 117 49 121 121 94 154 118 100 Kolbea 147 Lepinotus 155 120 I Leptodella 153 121 I Leptophlebia . . 85 Leptophlebiidae 84 Lestes 52 Lestinae 52 Leucorrhinia . . 31 Leuctra 130 95 i Leuctridae .... 130 134 ' Libeller 26 44 Libellula 27 ; Libellulidae . 43 ' Libellulinae . 37 i Mesopsocidae 36 I Mesopsocus . 116 I Nehalennia . . 26 27 148 149 57 ilier og Slægter. Side Nemurella. ... 129 Nemuridae .... 123 Nephelopteryx . 123 Odonata 2 : Onychogomphus 43 Ophiogomphus. 42 Orthetrum 29 Peripsocus 146 I Perla 114 Perlidae 114 ; Periodes 116 ' Philotarsus .... 150 I Platycnemis ... 56 I Plecoptera 105 i Protonemura . . 125 i Psocidae 136 I Psocus 139 1 Pterodela 145 Pyrrhosoma ... 58 Reuterella 148 Rhithrogena ... 101 Siphluridae .... 97 Siphlurus 98 Slørvinger 105 Somatochlora . . 37 Stenopsocus ... 141 Sympetrum .... 34 Sympycna 54 Taeniopterygidae 121 Taeniopteryx . . 122 Tichobia 154 Tricadenotec- num 138 64 : Nemura 99! I Trichopsocus . . 147 Troctes 156 Troctidae 156 j Vandnymfer ... 49 123, 127 I Zygoptera 49 161 II. Arter. Side : abietis 153 aenea 37 aestivalis 99 albifrons 33 alboguttatus 147 alternans 154 annulatus 44 armatum 63 atricornis 144 avicularis 129 bifasciata 137 bimaculata 39 binoculatus 92 bipunctatus 140 Braueri 122 Burmeisteri (Isopteryx) .. 118 Burmeisteri (Caecilius) . . 145 canceliatum 30 caudalis 33 cephalotes 115 cincta 86 cinerea 126 coerulans 102 coerulescens 30 consimilis 152 cruciatus 142 cyanea 46 cyanops 152 cyathigerum 60 danae 36 danica 83 depressa 29 difformis 119 digitata 133 dimidiata 89 dipterum 96 divinatorius 156 dryas 53 dubia 31 dubitans 129 elegans 59 fasciata . . . • 138 flaveolum 34 flaviceps 150 flavidus 144 flavomaculata 38 Esben Petersen : Pseudoneuropterer Side fluminum 105 forcipatus 43 fulva 28 fusca 54 fuscipes 153 fuscopterus 144 gallica 102 grammatica 119 grandis 48 griseipennis 120 guestfalicus 154 Haarupi 101 hafriiense 45 halterata 89 Harrisella 89 hastulatum 63 helvimacula 60 hippopus 133 hirtellus 147 hyalinus 153 ignita 87 immaculatus 141 inconspicua 130 inquilinus 156 isosceles 48 juncea 47 Klapaleki 133 Lachlani 141 lacustris 98 iaticeps 150 livida 146 longicornis 139 lunulatum 63 luteolum 94 marginata (Leptophlebia). 85 marginata (Nemura) 128 mauraria 154 metallica 38 Meyeri (Leptophlebia) ... 86 Meyeri (Nemura) 125 microcephala 116 minium 58 mixta 48 najas 57 nebulosa (Nephelopteryx) . 123 nebulosus (Psocus) 140 11 162 Side niger 94 nigra (Capnia) 121 nigra (Leuctra) 132 nubecula 116 nympha 53 nymphula 58 obsoletus 145 pectoralis 32 pedicularia 146 pennipes 56 pennulatum 95 perlatus 145 phaeopterus ...*.. 146 piceus 144 Picteti 130 pratense 45 puella 62 pulchellum 62 pulsatoria 155 pumilio 59 pumilus 93 pygmaea 121 quadrimaculata (Libellula) 27 quadrimaculatus (Psocus). 140 quisquiliarum 147 Rhodani 93 Risi 122 rivulorum (Caenis) 90 rivulorum (Chioroperla) . . 120 rubicunda 33 rufescens 48 rufulum 97 sanguineum 35 III. L Side Aeschna 19 Aeschnidae 17 Agrion armatum 25 — puella 24 — pulchellum 25 Agrionidae 22 Anisoptera 12 Baétis 78 Brachytron hafniense .... 19 Caenis 76 Calopterygidae 20 Calopteryx splendens . . . . 21 Side scambus 93 Schilleri 121 scoticum 36 serpentinus 42 serricornis 117 sexpunctatum 138 simile 96 speciosa 57 splendens 50 sponsa 53 squamata 48 Standfussi 127 stigmaticus 142 striolatum 35 submarginata 86 subpupillatus . 147 sulphurea 103 tenax 92 unipunctatus 149 Ussingi 101 variegata (Nemura) 127 variegata (Amphigerontia) 137 venosus 104 vernus 91 virens 54 virgo 50 viridis (Aeschna) 47 viridis (Lestes) 54 volitans 104 vulgata (Ephemera) 84 vulgatissimus 42 vulgatum (Sympetrum) ... 35 Westwoodi 153 rver. Side Calopteryx virgo 21 Capnia nigra 111 Centroptilum 77 — luteolum ... 78 Chioroperla difformis. ... 111 — grammatica. . 110 Cloéon 76 — dipterum 77 Cordulegaster annulatus . 19 Cordulia aenea 17 Ecdyurus 81 Enallagma cyathigerum . . 24 163 Side Epeorus 79 Ephemera danica 72 — vulgata 73 Ephemerella ignita 75 Epitheca bimaculata 17 Erythromma najas 23 Gomphus vulgatissimus. . 18 Heptagenia 80 — suiphurea ... 81 Ischnura elegans 24 Isogenus nubecula- 109 Leptophlebia 73 — cincta 74 — marginata . . 75 — Meyeri 74 Lestes sponsa 22 Leucorrhinia caudalis. ... 15 — dubia 14 — pectoralis . . 14 Side Leucorrhinia rubicunda . . 15 Leuctra 112 Libellula depressa 13 — quadrimaculata . 13 Libellulidae 12 Nemura avicularis 113 Nephelopteryx nebulosa . 111 Orthetrum cancellatum . . 14 Perla cephalotes 108 Periodes microcephala ... 109 Platycnemis pennipes . . 22 Pyrrhosoma nymphula. . . 23 Rhithrogena 80 Siphiurus aestivalis 79 Somatochlora flavomacu- lata 16 Somatochlora metallica . . 16 Sympetrum sanguineum . . 16 Zygoptera 20 Side 70, L. 15 f.o.: er oftest". Rettelse. .Fødderne er altid" rettes til „Fødderne